​Retssagen mod Tattoo Ole

Tattoo Ole er verdens ældste stadig fungerende tatoverings butik​

En retssag truer butikkens eksistens​

I slutningen af 2016 modtager Tattoo Ole en opsigelse af kontrakten med krav om fraflytning fra lokalerne, i kælderen under Nyhavn 17. Bygningen ejes af restaurationen ”Nyhavn 17” og de ønskede at udvide deres køkken, ved at inddrage de lokaler, der udlejes til Tattoo Ole.

Kontraktopsigelsen var en mavepuster for den unge ejer. Hun har ikke blot for nyligt mistet sin ven og forretningspartner, hun stod nu også til at miste sin butik. Men da det første chok havde lagt sig, besluttede Majbritt sig for at tage kampen op.

Hun tager sagen for en domstol, med henvisning til butikkens alder og den kulturhistorie den repræsenterer.

Det har sin effekt.

Retssagen udskydes nemlig i første omgang, da Slots- og kulturstyrelsen ønsker tid til at vurdere butikken og dennes facade. Majbritt havde håbet på en fredning af lokalerne, men Slots- og kulturstyrelsen viser sig desværre at være mest interesseret i facaden og dennes bindingsværk.

Dette slår dog ikke Majbritt ud af kurs. Hun skriver på det tidspunkt adskillige breve til forskellige instanser, herunder ét til den daværende kulturminister, Mette Bock. Derudover foretager hun en række andre aktiviteter.

  • Der blev holdt et foredrag i Butikken. Se videoen her
  • 13 maj 2018
    ​Majbritt var dommer på prison ink.​
  • 11 September 2018
    ​I forbindelse med Golden Days, om kunstens B side, deltog Majbritt som foredragsholder om tatoverings historien, fra butikken i Nyhavn 17.​
  • 12 oktober 2018
    ​På kulturnatten var hun sammen med Københavns museum inde i Rigsarkivet.

    ​Hun blev her den første og indtil videre eneste tatovør nogenside, som har tatoveret et så anderledes og unikt sted.

    ​Tilstedeværelsen i Rigsarkivet på kulturnatten var ligesom pop op eventet i Stormgade med det formål at fortælle historien om tatoveringerne, kvinderne havde i kvindefængslet i Lagkage huset, i starten af 1900 tallet.
  • April og september 2019
    ​Nyhavn 17 bliver formelt varemærket under flere forskellige kategorier, herunder tatoveringstjenester.

​Nyhavn 17 er kendt for sin skævhed og tatoveringer, her har der altid huset et kunstnerisk miljø. Varemærket på adressen var strengt taget umuligt at få, men efter en lang argumentation med hjælp fra advokater, lykkedes det til sidst fordi at adressen er så kendt for sin tatoverings historie. Turister kommer i øvrigt fra alle verdens dele for at se denne lille butik.​

Majbritt’s protester finder ørenlyd​

Det der på papiret skulle have været en simpel sag mellem en lejer og en udlejer, finder nu vej til pressen. Tingene tager fart og overalt i verden fra Washington Post til Daily Mail, samt adskillige tattoo-magasiner, beskrives sagen nu. I de danske medier melder også Ekstra Bladet, Berlingske Tidende og TV2 sig på banen. Sagen fandt endda vej til den tyske EU-politiker Martin Sonneborn, som anbefalede bevaring af butikken.

Majbritt har ikke gået stille med dørene, og verden har nu lyttet.

Du kan læse mere omkring retssagen i pressen her. Den 19 februar 2019 kommer sagen for retten. Den ender med en sejr, med 2 dommerstemmer mod 1.

Restaurationen ”Nyhavn 17” vælger dog at appellere sagen til landsretten, men udfaldet forbliver det samme og den 10 marts 2020, vandt Majbritt sagen i landsretten. Butikken får lov til at fortsætte

Her er vi så nu.

Der er gået mere end 100 år siden dørene for første gang åbnede i den gamle tattoo- forretning. Selvom rammerne har forandret sig fra et råt og barskt havnemiljø, til et mondænt turistområde, lever ånden videre i de gamle vægge. De små lokaler under de gamle brosten summer stadig af aktivitet, og blæk finder stadig vej til hud, som det altid har gjort.

Hvem ved? måske er du, kære læser, den næste i stolen. Klar til at indtage din plads i historien, ved siden af alle dem, der kom før dig. Du skal være velkommen. Vi venter på dig.​

Kontaktoplysninger​

København afdeling​

98_fb-gold   99_instagram-gold   youtube

​Velkommen til Tattoo Ole. Verdens ældste tatoveringsbutik

- A true connection to history.​

Åbningstider​

Mandag

11:00 – 19:00​

Tirsdag

11:00 – 19:00​

Onsdag

11:00 – 19:00​

Torsdag

11:00 – 19:00​

Fredag

11:00 – 19:00​

Lørdag

11:00 – 19:00​

Søndag

11:00 – 19:00​

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

CVR​: 37776610

®All Rights Reserved Tattoo Ole - Nyhavn 17